10 ting, der påvirker teamsamarbejde

Mange har oplevet, at det kræver mere end blot en team-betegnelse at arbejde godt sammen. Der er en lang række psykologiske processer, der bør varetages. Der er ikke så meget nyt under solen – men der er nogle ting, der er gode at repetere en gang imellem 😉

Forskning indenfor psykologi viser, at følgende 10 ting påvirker teamsamarbejde:

1. Læg vægt på medarbejdernes sociale kompetencer
Det er ikke medarbejdernes traditionelle intelligens, men deres sociale intelligens, der skaber et godt teamarbejde.

2. Bland kønnene
Teams, hvor kønnene er blandet, fungerer bedre end rene mande- og kvindegrupper.

3. Skab tillid
Teams, hvor medlemmerne har en høj grad af gensidig tillid, er mest effektive. Men det er den i teamet, medlemmerne har laveste tillid til, der sætter niveauet. Tillid kommer ikke af sig selv; det er noget, der løbende skal arbejdes med. Hver gang et nyt team skal i gang med sit arbejde, skal der arbejdes med at bygge tillid op.

4. Brug humor
Det er vigtigt at vælge en form for humor, der kan samle teamet.

5. Mix introverte og ekstroverte
Undersøgelser har vist, at ekstroverte gør det dårligere, end folk forventer – introverte gør det bedre – men tilsammen er de gode.

6. Opstil klare mål
Gør målene klare og entydige, så teamet kender forventningerne.

7. Sikr, at den enkelte kender sin rolle
Vær sikker på, at det enkelte medlem kender og accepterer sin rolle i teamet.

8. Skab fælles mentale modeller
Jo mere ens teamet tænker, jo bedre samarbejder det om at løse de driftsmæssige opgaver. Skal der løses udviklingsopgaver, er det bedst, hvis der er forskellige mentale modeller repræsenteret i teamet.

9. Præcis kommunikation
I de velfungerende teams informerer man hinanden uopfordret, så snart ny og relevant information modtages.

10. Lederskab
Lederen skal i sit arbejde i teamet understøtte, at de øvrige punkter fungerer – og være bevidst om, at det er hele teamet, der skal fungere.

Med inspiration fra Psyblog

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter