10 tips til at overkomme overspringshandlinger

Den engelske blog PsyBlog, der formidler psykologisk forskning om 10 foolproof (idiotsikre!) tips til at undgå overspringshandlinger:

Co-creation

1. Læg let ud

Begynd med det letteste, noget der virker overkommeligt. Når du først er i gang, skabes der momentum, og så bliver det lettere at gå i gang med det, der er fra start af så svært ud. Zeigarnik-effekten ligger til grund for dette psykologiske fænomen: Når en opgave påbegyndes, tages den ind i hjernens hukommelse, og der bliver den, indtil den er løst. Og en opgave, der ikke er påbegyndt, kommer jo ikke ind i hukommelsen.

2. Begynd med hvad-som-helst

Udfordringen ved læg-let-ud er, at det kan være vanskeligt at vide, hvor du skal starte: Der er måske flere lette dele, eller det kan være vanskeligt at vide, hvad der skal gøres, og hvad der ikke skal gøres.

Planlægning kan hjælpe. Men planlægning kan også blive en fælde. For meget planlægning – og for lidt konkret arbejde – er en anden form for overspringshandling.

Rådet om begynd med hvad-som-helst er en måde, kreative og kunstnere altid har arbejdet efter. Du kommer muligvis ikke til at bruge det, du begynder med at lave, men det får dig i gang!

3. Pas på med undskyldningerne

Alle mulige slags undskyldninger ligger parat på tungen. Vær bevidst om, at disse vil komme væltende i stort omfang. Her er nogle af de undskyldninger, som psykologer har oplevet, folk bruger overfor sig selv:

• Jeg er ikke rigtig i humør til det lige nu.

• Jeg arbejder bedre under tidspres.

• Jeg kan bare gøre det lige inden deadline.

• Jeg har det dårligt.

• Jeg venter på det helt rigtige tidspunkt.

Jeg kender godt nogle af disse undskyldninger – gør du også?

Dette 3. tip udvikler en bevidsthed om disse undskyldninger. Vær bevidst om alt, der formuleres som en undskyldning og kald det det. Det er naturligt – men det vil altså også forhindre dig i at få noget gjort.

4. Værdsæt udbyttet

En væsentlig årsag til, at overspringshandlinger forekommer, er, at de fleste ikke sætter nok pris på det, de får ud af at løse opgaven. Hvis vi er lidt ligeglade, så er vi ikke motiverede.

På andre tidspunkter vil det, vi opnår, ikke engang være rart, eller hvis vi har modvilje mod det, så skal vi være super-motiverede for at gøre det. Rengøring kan for nogle være et eksempel på dette. Værdien af denne opgave kan forøges ved at gøre det til en leg, sætte en tidsmæssig begrænsning – eller andre ualmindelige omstændigheder.

For alle opgaver gælder det, at hvis du fokuserer på, hvorfor de er vigtige og forsøger at værdsætte resultatet, så vil din psyke hjælpe dig af med den manglende motivation.

En anden måde, du tankemæssigt kan forøge værdien af at få opgave løst, er at tænke på de omkostninger, det vil have ikke at få det gjort. Får det opgaven til at virke mere værdifuld?

5. Overspringerens personlighed

Nogle mennesker er bare født med en hang til at udsætte tingene. De er nemme at distrahere, impulsive og med en lav selvkontrol (har du læst med så langt?).

Den dårlige nyhed er, at du ikke kan ændre din personlighed (ikke så meget i hvert fald).

Den gode nyhed er, at du kan ændre dit miljø. Du kan søge et miljø, hvor der er færre distraktioner, fristelser og alle de rigtige underbyggende signaler. Overspring kommer ofte, når du har behov for at stoppe op og tænke – så hav alt det ved hånden, som du har brug for, og gem dig lidt af vejen.

I jo større udstrækning du har en overspringers personlighed, i jo større omfang har du brug for, at miljøet understøtter, at du får tingene gjort.

6. Gå i gang (Just do it!)

Hvis du forventer, at et projekt bliver vanskeligt eller svært at afslutte, så er der større sandsynlighed for at lave overspringshandlinger.

Men der er kun én troværdig måde at forøge forventningerne om succes på, og det er ved at opleve succes. Men, hvis du ikke begynder, oplever du heller ikke succes. Det er lidt af et uløseligt dilemma. Woody Allen har sagt: ”80 % succes er at møde op.”

Man må i det mindste gå i gang for at finde ud af, om man kan – eller ikke kan – gøre det.

7. Vær konkret

Der er 2 måder at tænke på en opgave:

Abstrakt: Ville det ikke være fantastisk at skrive en sang, der udtrykker, hvad du føler om verdenssituationen lige nu?
Konkret: Hvad skal der stå i første linje?

Når du begynder på en opgave, er det bedre at tænke over nogle konkrete trin, som du skal tage, frem for abstrakte mål og idéer.

At tænke konkret, vil kunne hjælpe dig i gang. Her kan du læse mere om de forsøg, der ligger bag dette tip.

8. Stol ikke på hukommelsen

Nogle gange er overspringshandlinger reelt ikke tilsigtede, men mere hukommelsesfejl.

De fleste løsninger på dette problem er en variation over: Skriv det ned.

Det betyder ikke så meget, hvordan du laver dine lister, eller hvordan du registrerer påmindelserne. Bare du ikke vælger at stole på din hukommelse.

9. Undgå at tænke for meget!

Selv det mest selvsikre menneske vil møde tvivl. Uheldigvis udløser tvivl overspringshandlinger. Her er et lille tip til at komme uden om tvivlen: Prøv at tvivle på din tvivl. En nem måde til at gøre det, er at ryste på hovedet, når du tænker disse negative tanker. Du kan læse mere om de undersøgelser, der ligger til grund for dette tip.

Der er andre former af for-meget-tænkning, som også kan være uhensigtsmæssig:

• Alt- eller intet-tænkning
• Uoverkommelige høje standarder
• Katastrofetænkning (at tænke, at alt vil blive en katastrofe)

Det kan være nyttigt at være bevidst om, hvornår du spilder tankemæssig energi i stedet for at komme videre med opgaven.

10. Tilgiv dig selv

Nogle gange er det bare for vanskeligt, tager for lang tid eller det er ikke det værd. Tilgiv dig selv. En undersøgelse har vist, at det rent faktisk kan bryde serien af overspringshandlinger, hvis du tilgiver dig selv.

Med andre ord: At tilgive dig selv for dine overspringshandlinger, får dig til at synes bedre om opgaven og fremmer, at du fremover vil prøve at løse lignende opgaver igen.

Kilde: PsyBlog

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter