ARTS in BUSINESS 10 år

10 ting, jeg har lært – refleksioner over at være i forandring.

Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS, august 2014

Før kurset

I januar 2004 var jeg på kursus i æstetisk kommunikation hos Artlab. Det skulle blive starten på de næste 10 spændende år på (hænge)broen mellem kunst og erhverv.

Ind til da havde jeg arbejdet 25 år i store virksomheder med fokus på service, produktudvikling, markedsføring, ledelse og uddannelse.

Efter kurset

Jeg kom tilbage fra kurset med en masse oplevelser af at have arbejdet med kunstneriske processer indenfor foto, video, maleri, sang, trommer, dans, teater og skrivning. Og jeg var overbevidst om, at disse kunstneriske processer kunne bruges til noget meget vigtigt i erhvervslivet; noget, der manglede nogle værktøjer til: Nemlig, hvordan man kunne skabe arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere kunne samles om opgaven, trives, udvikles og folde deres talenter helt ud i et positivt og konstruktivt samspil. Til glæde for både de ansatte og for virksomhederne.

De store spørgsmål

Efter kurset, var der en række store spørgsmål, som jeg ikke havde fundet svar på, men som jeg havde en stærk trang til at blive klogere på:

Hvilke kunstarter og hvilke kunstneriske processer skulle bruges til hvilke udfordringer på arbejdspladserne?
Hvordan skulle processen designes, så det, der skete, blev tilpas anderledes, relevant og derfor kunne medføre de positive forandringer for arbejdspladsen, som man ønskede? Også på lang sigt.
Hvordan skulle jeg fortælle beslutningstagere i erhvervslivet om disse processer, så de kunne se, at de er brugbare i udviklingen af mennesker, teams og virksomheder?

Jeg havde stor lyst til at arbejde med disse tre spørgsmål, og etablerede derfor ARTS in BUSINSS i august 2004. Og i disse dage kan ARTS in BUSINESS fejre 10-års fødselsdag.

Skægt nok har jeg arbejdet med de tre spørgsmål gennem alle 10 år – og jeg har stadig ikke fundet svaret. Sikkert, fordi der ikke er ét entydigt svar på dem, men nu har jeg til gengæld mange erfaringer, som jeg trækker på.

10 ting, jeg har lært på de 10 år

1. Hvad er drivkraften?
2. Åbenhed og mod på forandring
3. At gøre og at forstå
4. Kunst som læring – og/eller underholdning
5. Der findes faglighed – og tværfaglighed
6. At styrke relationer
7. Intellekt og sansning
8. Tidsånden
9. Det internationale gennembrud
10. Ingen musik uden et band

1. Hvad er drivkraften?

Jeg havde egentlig aldrig tænkt over, hvordan netop mit bidrag til den virksomhed, jeg arbejdede for, var vigtig. Hverken for virksomheden eller for mig. Jeg arbejdede med udgangspunkt i den faglighed, jeg havde læst og erfaret mig til. Jeg varetog min fagligheds interesser og brugte min sunde fornuft i sikker forvisning om, at det ville være det bedste, jeg kunne gøre for virksomheden. Chefen var tilfreds med resultaterne – og lønnen gik ind på kontoen.

Men for 10 år siden stod jeg lige pludselig med en stærk drivkraft for at arbejde med noget, jeg syntes, var sindssygt vigtigt: Hvordan vi skaber det gode arbejdsliv; et arbejdsliv, der er udviklende og interessant, og hvor forandringernes vinde blæser.

Paradigmeskift

Hvordan kan de paradigmeskift, der har ligget og ulmet længe – fra industrisamfundet via informationssamfundet, oplevelsesøkonomien og transformationsøkonomien til … gøres konkrete og synlige og bringes i spil på arbejdspladserne? Hvordan kan lederne arbejde med andre måder at være leder på? Hvordan kan de ansatte arbejde med værdier, videndeling, faglighed, service, kommunikation, samarbejde, ansvar og kompetence?

Med de kunstneriske processer så jeg en mulighed for, at ledere og medarbejdere kunne prøve nye måder at se på, være på, tænke på, samarbejde på – prøve nye roller og relationer af i trygge rammer. At gøre noget tilpas anderledes – og bagefter vælge det, der virkede for den enkelte og for teamet. Efter min mening er det lige dét rigtig mange arbejdspladser har rigtig meget brug for.

At bruge kunstneriske processer i erhvervslivet for at skabe disse menneskelige forandringer har siden været min drivkraft – og hvor det dog giver energi, gå-på-mod og vedholdenhed at kunne arbejde ud fra en sådan meningsfuld og relevant drivkraft.

2. Åbenhed og mod på forandring

Det, jeg gerne ville hjælpe mine kunder med, var oplevelsen af at være åben og have lyst til at ændre vaner og de mange muligheder, det kunne give. Nye muligheder, de ikke havde set, hvis de ikke havde oplevet at arbejde tilpas anderledes, end de plejede.

Jeg kom hurtigt til den erkendelse, at jeg også selv var nødt til at udvikle min åbenhed, rummelighed, empati og risikovillighed. Ellers kunne jeg ikke være autentisk som facilitator af processer, der udfordrede på netop disse områder.

Improvisationsteater

Min træningsbane fandt jeg i improvisationsteatret, hvor jeg udfordrede mit veludviklede behov for kontrol, mit nærvær og min åbenhed. Og så fandt jeg ud af, at jeg lærte endnu mere, hvis det også var sjovt. Og jeg fandt også ud af, at hvis jeg gav slip på alene at være i mit hoved, så kunne hele mig så meget mere.

Min rolle som proceskonsulent og facilitator har også nydt glæde af improvisationstræningen. Her kunne jeg træne facilitatorens rolle: Vær velforberedt, grib nuet, vær hele tiden parat til at ændre planerne afhængigt af det input, du får fra andre. Vær rummelig, åben og konstruktiv. Det er dem, du arbejder med, der sidder inde med den nødvendige viden – du skal hjælpe denne viden ud i det åbne rum og gøre den synlig og bevidst.

Senest har jeg fordybet mig i den indstilling til jobbet og livet, vi har – og har skrevet bogen “Kreativ Fitness – træn din kreativitet” sammen med Ulla Tønner. I bogen får du øvelser, der styrker modet til forandring.

Hvis jeg er åben og har mod på forandring i mit eget arbejdsliv – så er det så meget nemmere at være autentisk i arbejdet med kundernes forandringslyst.

3. At gøre og at forstå

Jeg hører det, og jeg glemmer det.
Jeg ser det, og jeg husker det.
Jeg gør det, og jeg forstår det.
– Konfutse

Jeg er akademiker, økonom. Når jeg har skullet lære noget, har det været ved at læse, se eller høre. Lære (ofte udenad) hvad andre havde opdaget før mig. Jeg har lært kendsgerninger og teorier som udtryk for generaliseret opsamlet praktik – på et højt abstraktionsniveau. Jeg har lært at regne den ud. Planlægge. Opdele i faser. At nå målet. Til tiden. Jeg har lært, at min hjerne er mit primære arbejdsredskab. Og jeg har lært, at følelser ikke kan bruges til noget og ikke er velsete.

Jeg har også set kolleger bryde sammen af stress eller søge væk på grund af dårligt samarbejde. Og oplevet lederkolleger drive politik for at fremme egne og egen afdelings interesser.

Proces og/eller produkt

Men så mødte jeg kunsten. Hvor processen kan være lige så vigtig som produktet. Hvor praksis og øvelse er måden, du bliver bedre på; gentagelserne fremmer resultatet. Hvor alle sanserne er i spil; kroppen spiller med. Hvor nærvær og opslugthed er et mål. Hvor legen og glæden er et middel til anderledes og andre resultater. Hvor følelserne tit driver processen. Hvor man bringer sig selv i spil, hvis det hjælper resultatet. Hvor man hele tiden søger at skabe nyt. Hvor man taler om, hvilken intention man har for det arbejde, man laver. Og hvor fejl bliver brugt som inspiration til det nye.

Denne praktiske tilgang, hvor vi involverer deltagerne i at løse nogle opgaver i en kunstnerisk ramme, er et rigtig godt supplement til den teoretiske tilgang. Den skaber en form for læring, som gør, at jeg den dag i dag fx kan huske i detaljer, hvad jeg oplevede, og hvordan det virkede på mig at arbejde kunstnerisk for 10 år siden.

Involvering skaber desuden energi, tillid, stemning, stolthed, fællesskab og engagement.

4. Kunst som læring – og/eller underholdning

For mange mennesker er kunst lig med underholdning. Man ser film, hører musik, læser bøger og går i teatret primært for at blive underholdt. Jeg har oplevet, at flere arbejdspladser har kontaktet mig med ønsket om at skabe en sjov eftermiddag med kunstneriske processer.

Jeg har ikke spor imod at have en sjov eftermiddag, men det gør ondt i mit hjerte, når jeg ved, at, når de kunstneriske processer bliver kombineret med få og simple refleksioner og dialoger om, hvordan det kunstneriske arbejde kan inspirere det daglige arbejde på arbejdspladsen, så skaber det mulighed for, at der kan ske noget nyt.

Andre redskaber end ord

Derfor ligger der stadig en stor opgave i at fortælle om, hvad det åbner for af muligheder, når man arbejder kunstnerisk sammen – og hvilken inspiration det skaber at prøve at arbejde sammen på andre måder. Ved at bruge andre redskaber end den typiske mundtlige eller skriftlige dialog. Hvad det kan betyde for måden at se den fælles opgave på, når man har forsøgt at tegne den, eller det fremtidige samarbejde bliver udtrykt tredimensionelt i ler eller man evaluerer et projekt ved at male et maleri sammen – i tavshed.

I stedet for at koble kunst på et kursus eller et arrangement som flødeskummet på kagen til slut på programmet, er det så meget mere givtigt at begynde med at arbejde kunstnerisk for derefter at tale – med nye værktøjer og nye erkendelser – om, hvordan det vil være muligt at forandre arbejdspladsen på en god måde, hvor alle får en mulighed for at komme med idéer.

En god måde at forstå dette på er ved at prøve det. Og ved at stole på, at anderledes processer skaber anderledes resultater.

5. Der findes faglighed – og tværfaglighed

Vores vidensamfund er delt op i kasser. Man er fx samfundsfaglig, humanist, naturvidenskabelig eller teknisk. Og så bliver man uddannet i netop dette felts måde at tænke på. I mit arbejde med at få styr på feltet ”Kunst og erhverv”, har det for mig været hensigtsmæssigt at inddrage viden fra en lang række forskellige fag: Psykologi, sociologi, antropologi, økonomi, pædagogik, æstetik, ledelse, filosofi, kommunikation, teater/film/litteraturvidenskab, kunsthistorie/-terapi, hjerneforskning, kreativitet/innovation og organisationsteori.

Det har skabt nogle unikke oplevelser. Det gode har været at give sig selv mulighed for at dykke ned i dele af andre fagligheder og opleve, hvorledes der tænkes, hvilke vinkler der lægges og hvilken grad af selvhøjtidelighed, der udvises. Jeg har opsamlet en masse spændende viden på min vej, og har skabt mig et fagligt fundament for broen over to så forskellige domæner som kunst og erhverv.

Når vi samler kunst og erhverv arbejder vi med en broget og farverig buket med en række forskellige kunstarter: Litteratur, musik, teater, film, billedkunst, dans og fotografi. Og med forskellige former for virksomheder: Store, små, private, offentlige, organisationer, forskellige brancher og danske eller udenlandske. Der har en lang række forskellige udfordringer.

6. At styrke relationer

Vores uddannelsessystem gør meget ud af at udvikle den enkeltes faglige kompetencer, mens udviklingen af de sociale kompetencer ikke er underlagt samme overvågning og interesse. Og denne tendens er stigende jo højere uddannelse, der er tale om.

Vi har alle en vis portion sociale kompetencer med os fra vores barndom. Men den kan godt nok være af meget forskellig kvalitet. I erhvervslivet er det ofte overladt til den nærmeste leder at arbejde med de sociale kompetencer. Men ofte er ordforrådet tyndt, når vi nærmer os de personlige og sociale kompetencer.

Der er lagt megen opmærksomhed og ressourcer i at skabe effektivitet i de danske virksomheder, hvor der ofte fokuseres på de effekter, der skabes ved at gøre arbejdsprocesserne mere strømlignet.

Hvis vi arbejder mere med de professionelle relationer på arbejdspladsen, kan det skabe virkelig effektivitet. Hvis vi bliver bedre til at udfordre disse relationer på en tryg og positiv måde, kan der skabes arbejdspladser, hvor kræfterne lægges i at samarbejde og udvikle sammen. At hjælpe hinanden og skabe en fællesskabsfølelse, der vil skabe bedre arbejdspladser.

7. Intellekt og sansning

”If only we could pull out our brain and use only our eyes.” – Pablo Picasso

Jeg vil ikke foreslå, at nogen går så radikalt til værks, men jeg har mere og mere fået den samme længsel efter at udforske sanserne, som Picasso her giver udtryk for.

Bevidstheden om, at sanserne kan bruges meget nuanceret, hvis bare hjernens trang til at bedømme og fordømme kan undertrykkes. Og det kan den. Det kræver bare træning. En træning, jeg først er begyndt på fornylig – til gengæld har jeg trænet tankerne i mange år.

Bevidstheden om, at man kan lytte på mange måder, med mange intentioner – fra den krigeriske diskussion på den ene fløj til den nysgerrige, åbne, empatiske dialog på den anden fløj – og med en masse variationer ind i mellem.

Bevidstheden om, at man kan se på mange måder. Fra den ufokuserede, hvor øjnene er indstillet på uendeligt, på den ene side til den skarpe, detaljeorienterede på den anden. Og med intentionen om at se efter fejl på den ene fløj til at se efter netop det, der er smukt på den anden.

Og sådan kan alle sanserne foldes ud.

For slet ikke at tale om, hvad vores krop betyder for vores måde at tænke på …

8. Tidsånden

I de 10 år, jeg har arbejdet med kunst i erhverv, er der sideløbende sket en masse udvikling, der på mange måder har været i harmoni med de intentioner, der er i at arbejde med kunst i erhverv.

Der har været en udvikling i ledelse, hvor den coachende leder, der involverer sine medarbejdere og skaber en ramme for co-creation, er blevet beskrevet som et ideal.

Mindfulness har i de 10 år udviklet sig fra at være en praksis for de få til at være en praksis for de mange.

Innovation er blevet et mantra i mange virksomheder. Vi mangler dog stadig at se de mange virksomheder håndtere det ledelsesmæssige kontroltab, det er at involvere medarbejderne i de forretningsmæssige forandringsprocesser.

Positiv psykologi og teori U

Positiv psykologi har som forskningsretning også gjort sit indtog. Og det positive er blevet taget godt imod mange steder i erhvervslivet. Nogle steder så godt, at man ikke ønsker negativitet. Men det drejer sig nok om at finde en passende kvote. Arbejde med arbejdsglæde har skabt opmærksomhed om, hvad den enkelte selv kan gøre for at påvirke sit og kollegernes arbejdsmiljø.

Og så har Scharmers Teori-U gjort sit indtog ikke mindst hos lederne på de offentlige arbejdspladser. Teorien handler om det personlige lederskab og om presencing. Presencing er et nyt ord, som beskriver det øjeblik, hvor man som leder åbner sig, fornemmer og ser de nye muligheder og beslutter sig for at arbejde ud fra dem og ikke ud fra, hvad man allerede ved og har. Det er i det øjeblik, store forandringer og fornyelser, som kan flytte verden, bliver mulige.

Arbejdet i kunstneriske processer kan hjælpe mennesker til at komme ned i bunden af U’et og blive presence.

9. Det internationale gennembrud

Det har været en helt særlig oplevelse at komme udenfor landets grænser, dels for at finde ud af, at vi i en lang periode har været på forkant i Danmark, hvad kunst i erhverv angår. Men også fordi, jeg har fundet en række spændende samarbejdspartnere, der var nysgerrige, oprigtigt interesserede og med lyst til at videreudvikle og tilpasse en del af de metoder, vi har arbejdet med her i landet, til deres egne kunder og til den lokale virksomhedskultur.

10. Ingen musik uden et band

ARTS in BUSINESS har i de 10 år været omgivet af en stor gruppe mennesker, der på mange måder har støttet, hjulpet og skabt grundlaget for, at hjertet stadig banker.

Artlab

Artlab og den gruppe kunstnere, der var en del af kurset “Æstetisk Kommunikation”, var generøse med at dele de erfaringer, de havde gjort sig med kunstneriske processer og med deres arbejde med erhvervslivet.

Mange af disse kunstnere og en række proceskonsulenter var med til at udvikle endags workshops, som vi i de første tre år præsenterede ved 14 gå-hjem-møder. Det gav erfaring, viden og energi at arbejde med disse dygtige mennesker.

Netværk

Netværkene NyX, X-border, Theater-in-Business, Nerv og EXA-foreningen, har givet mulighed for at opleve en masse spændende kunstbaserede aktiviteter.

Der er en lang række andre selvstændige, der har delt deres viden og erfaringer om alt fra bogføring, moms og regnskaber til salg, hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier. Nogle af dem har jeg mødt på mit kontor på La Oficina.

Ulla Tønner har delt min interesse for kreativitet, og hvordan man træner det. Sammen med hende har jeg firmaet “Kreativ Fitness”. Peter Zeuthen har jeg firmaet “Visual Learning” sammen med – her arbejder vi med foto og film. Ad hoc har jeg arbejdet sammen med lang række andre dygtige mennsker.

Og så har jeg en mand, der har fulgt hele rejsen. Op og ned – i modgang og i medgang. Uden at bede mig om igen at tage et almindeligt arbejde. I stedet har han med nysgerrighed og interesse fulgt med i det, jeg til enhver tid har været optaget af.

Sammen er vi bedst….

Fremtiden…

De tre spørgsmål, jeg nævnte i indledningen, trænger sig stadig på, og der er stadig plads til yderligere udforskning.

Der er også stadig arbejdspladser, der har brug for at blive hjulpet igennem forandringer på en positiv, konstruktiv og fremadrettet måde.

Min drøm er at skabe et løbende samarbejde med en arbejdsplads, der ønsker at skabe et kreativt og involverende fællesskab, hvor kunstneriske processer kan udfordre og skabe rum for, at menneskene og virksomheden udvikler sig.

Og ellers er jeg i øvrigt åben og har mod på næsten hvad som helst …

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter