At tegne er at tænke

I denne korte video (5:12) fortæller Milton Glaser, der er kunstner og den mest ikoniske amerikanske grafiske designer (ham, der bl.a. udviklede “I ♥ NY”-logoet ), om det at tegne. Samtidig tegner han et portræt af Shakespeare, for, som Glaser siger, Shakespeare “er så god at tegne, for der findes ingen billeder af ham, så der er ingen, der ved, hvordan han så ud”.

Glaser forstår verden ved at tegne; det hjælper ham med at være til stede i virkeligheden. Og det er, efter hans mening, basis for al visuel kunst. Han er derfor utilfreds med, at man på visse kunstskoler ikke lærer eleverne at tegne. Han mener også, at man bør lære børn at tegne som en naturlig del af deres personlige udvikling.

Jeg vil tro Glaser har tegnet hver dag i hele sit liv. Jeg har prøvet at tegne hver dag i en måned. Og jeg kan genkende hans oplevelse af at man forstår verden gennem at tegne. Jeg blev inspireret af Betty Edwards bog “At tegne er at se”. Betty Edwards mener at tegning kan styre den måde, ens hjerne kan håndterer information på.  Dertil nåede jeg nu ikke, men det kunne være at jeg skulle komme i gang igen.

Glaser har sagt: I erhvervslivet er du nødt til at  lykkes med alt igen og igen, fejl er ikke acceptable – ellers er du ude af dit job. I kunstens verden er du nødt til at fejle igen og igen for at forstå hvad det er du gør.

“I erhvervslivet er du nødt til at lykkes med alt igen og igen, fejl er ikke acceptable – ellers mister du dit job. I kunstens verden er du nødt til at fejle igen og igen for at forstå, hvad det er, du gør”, siger Glaser.

Glaser videoen har jeg fundet via sitet www.Openculture.com.

Dette site indeholder en stor mængde kunst og uddannelse (på engelsk), det er gratis at downloade. Tjek det selv ud: online kurser, Massive Open Online Courses (MOOC’s) der udbydes af universiteterne, film, lydbøger, e-bøger, undervisningsbøger, sprogkurser, business-kurser, uddannelse for grundskole og ungdomsuddannelse, gengivelser af kunstværker, klassisk musik og skrivetips fra forfattere.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter