The Appreciative Eye

The Appreciative Eye

The Appreciative Eye er et koncept fra malerkunstens verden, hvor man som beskuer af f.eks. et maleri bevidst leder efter det skønne og værdifulde i stedet for at finde fejl og mangler. Man danner en kikkert med sin ene hånd, sætter den for øjet – og lukker det andet øje. Med kikkerten indrammer man maleriets detaljer med fokus på at finde det sublime; det man godt kan lide, det der gør en nysgerrig.

Hvad motiverer os?

Hvad motiverer os?

Ny research om belønning og motivation – se denne Ted-talk med Dan Pink – der både i sin form og i sit budskab er spændende.

Belønning i vidensamfundet er en anden end i industrisamfundet. I industrisamfundet virkede belønning i form af penge. I vidensamfundet virker selvbestemmelse, beherskelse og mening.

pas på din hjerne

De 7 hjerne-leveråd

Han anbefaler dig følgende:

Ha’ det sjovt. Det kan hjernen lide.
Overrask dig selv. Hjernen elsker overraskelser – daglige doser af nyt og afveksling i rutinerne.
Udfordr dig selv. Gå til dine grænser.

Synergi

Synergi skaber succes

HR, arbejdsmiljø og sundhed skal fremover tænkes sammen som en helhed. De ledere, der formår at skabe en sammenhæng, vil få de bedste muligheder for succes. Det skriver magasinet Lederne.

Fold talenterne ud

Fold talenterne ud

For mig har det været et utroligt spændende år. Jeg har mødt mange spændende mennesker, som jeg har lært meget af – og jeg har haft mange spændende oplevelser. Det er sket, fordi jeg har opsøgt nye muligheder og sluppet mit ”styr-på”-gen. Et ”styr-på”-gen der har givet mange succeser, men også mange skuffelser i mit hidtidige arbejdsliv.

Når jeg ikke stiller krav til mig selv om altid at have styr på det hele, får jeg mulighed for at være mere til stede nu og her og mere åben over for det, der kommer forbi. Og noget af det, der kom forbi mig i det forgangne år var:

Hvordan måles kreativitet?

Kan kreativitet måles?

De to sidste dage i maj var jeg endnu engang i Bruxelles for at deltage i en EU-kommissionskonference under overskriften: Hvordan kan kreativitet måles?

Jeg havde primært besluttet mig for at deltage, fordi jeg syntes, det var et mærkeligt spørgsmål at stille. Hvorfor skal kreativitet overhovedet måles?

Spørg når der er noget du ikke ved

Spørg! – det er så dejligt at blive spurgt

I vores kultur er der ikke kutyme for at stille så mange spørgsmål. Det kan der være mange grunde til. Måske er det bare dovenskaben, der tager overhånd. Selv om vi gerne vil spørge andre, kan det det hurtigt blive stoppet af fx normerne på arbejdspladsen.

For nylig blev en virksomhed profileret med denne (anden) holdning: Vi driver denne virksomhed på spørgsmål, ikke på svar! – for hvis du bliver ved med at spørge, bliver svarene bedre og bedre.

JA! Sådan frigiver du din kreativitet

Tænker du både kreativt og kritisk?

I forlængelse af min læsning af Ernst Holm Svendsens nye bog “JA! Sådan frigiver du din kreativitet”, har jeg været meget optaget af den opsplitning mellem kreativt og kritisk tænkning, der er i vores samfund. Jeg oplever en enten-eller holdning – snarer end en både-og holdning.

Som jeg ser det, har vi brug for at kunne tænke både kritisk og kreativt.

Kunst som inspiration

Kunstkompetence, hvilke kompetencer udvikles især indenfor kunst?

Kan vi komme nærmere hvilke kompetencer det er der, er kendetegnet for kunstnere?
Jeg lister her et bud på nogle kunstkompetencer.

Bør vi definere kompetencer og arbejdsmetoder fra kunstart til kunstart, da det kan være meget forskelligt?

Hvordan vil du definere begrebet kunstkompetence?

Hvilken inspiration kan en bank få fra et Jazz Band?

Lederen af afdelingen ønskede, at hans medarbejdere var mere innovative i de perioder, hvor de lavede de store handler – altså i deres peak-perioder.

Kenneth bemærkede at medarbejderne sad og læste aviser og surfede på nettet på et tidspunkt, hvor der var stille på børsmarkedet. Lederen af afdelingen fortalte, at det var almindeligt for afdelingen, at der nogle gange er meget travlt og så arbejdes der hårdt og længe – mens man når der ikke er travlt slapper af med forskellige medier.

Kenneth beskrev at orkestrets liv – også er præget af stor travlhed (koncerterne), men at orkestret almindeligvis bruger perioderne mellem koncerterne til at udvikle orkestret. Koncerterne bliver evaluerede, instrumentet øvet, samspillet trænet og nye numre indstuderet.

Arbitrageafdelingens leder gav udtryk for at han fik lidt at tænke over…..