Co-creation og lytning

Lene Bornemann deltog for nylig i en workshop om at lytte. Workshoppen blev afholdt af Claus Springborg og er led i hans udforskning af begrebet Co-creation.

Co-creation handler om at skabe noget sammen med andre – om at arbejde med et dybt engagement og en dyb personlig involvering.

Co-creation handler om at få kontakt til en række indre ressourcer, som sætter en i stand til at handle innovativt og til at opleve personlig tilfredsstillelse og meningsfylde.

Co-creation

Denne Co-creation workshop var den første af en række workshops, hvor Claus vil beskæftige sig med hver af disse indre ressourcer:

At lytte: handler om nærvær, fælles passioner og inspirerende forskelle
Tryghed: handler om ro, retning og overskud
Gensidig respekt: handler om indlevelse, rummelighed og selvrefleksion
Nysgerrighed: handler om glæde, udforskning og innovation

Claus havde en række spændende og inspirerende pointer om det at lytte.
Læs Claus Springborgs artikel om at lytte 

Og læs et dejligt digt om at lytte her:

At lytte

Når jeg ber dig lytte til mig,

og du begynder at give gode råd,

gør du ikke, hvad jeg beder dig om.

Når jeg ber dig lytte til mig,

og du fortæller mig,

hvorfor jeg ikke må føle, som jeg gør,

så tramper du på mine følelser.

Når jeg ber dig lytte til mig,

og du synes, du bør gøre noget

for at løse mine problemer,

går du galt af mig,

hvor mærkeligt det end kan lyde.

Måske er det derfor,

at bøn er godt for nogle mennesker,

fordi gud er tavs og ikke giver råd

eller prøver at ordne tingene.

Han lytter og tror på,

At du selv kan klare det.

Så lyt til mig – hør hvad jeg siger,

hvis du ønsker at tale til mig

så vent nogle minutter

til det bliver din tur,

og jeg lover dig,

jeg skal høre på dig.

(anonym engelsk digter – oversat af Søren Buus Jensen)

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter