Er du på tværs?

Fornylig mødte jeg igen noget, der inspirerede mig – denne gang fra en overraskende kant. Jeg var blevet anbefalet at læse bogen “Skabende kunstterapi”, skrevet af psykiatrisk overlæge og kunstterapeut Hanne Stubbe Teglbjærg. Jeg har generelt en holdning til, hvor det er relevant og meningsfyldt for mig at søge inspiration til mit arbejde på broen mellem kunst og erhverv – og jeg må indrømme, at psykiatriens og terapiens verdener har ikke tidligere været inde på min lystavle. Men, nu er jeg blevet helt opslugt af hendes bog. Fra denne helt uventede kant har jeg fået et fantastisk input til forståelsen af og ikke mindst sprog for, hvorfor vores arbejde i ARTS in BUSINESS med kunstneriske processer er så effektfuldt.

kan det nytte

Kunsten

Hanne Stubbe Teglbjærg siger til Kristeligt Dagblad: “I den skabende kunstterapi tilbyder vi et rum til at skabe på kunstens præmisser. Måske finder vi ingenting, eller måske finder vi noget helt andet end det, vi søger. Det overraskende er, at netop idet vi giver afkald på at finde noget bestemt, vil der ofte dukke nye muligheder op.”

Det er indbegrebet af den åbne indstilling, man må have, hvis man vil skabe noget nyt.

I sin bog skriver hun blandt andet: “Kunsten tvinger os ind i et ukendt rum, hvor vi bliver nødt til nærværende at åbne alle sanser og gribe det, som kommer. Her kan ingen være eksperter.” Og netop det, at vi gør nogle ting sammen, som vi ikke er eksperter i, men som vi alle kender til (om ikke andet fra vores barndom), giver en fantastisk mulighed for at arbejde sammen på nye måder – med åbenhed og med alle sanser.

Klar struktur og konkrete materialer

Hun beskriver endvidere sin rolle som kunstterapeut på samme måde, som jeg opfatter min rolle som facillitator af processer, hvor erhvervsfolk får relevant og brugbar inspiration til deres arbejde.

Hanne Stubbe Teglbjærg skriver: “Hvad vi som kunstterapeuter skal kunne, er – midt i dette uforudsigelige rum – at bringe patienterne mest mulig tryghed og tillid. Vi skal “holde rummet”, det vil sige tilbyde en klar struktur og konkrete materialer at arbejde med. Samtidig skal vi være 100 % til stede som medmennesker, som patienterne kan lege med, blive inspireret af, finde tryghed ved og spille bold op ad.” Bedre kan det ikke beskrives.

Det kan være en god ting at være på tværs!

Hvilken anden faglighed, anden branche eller anden sektor vil du hente din inspiration fra i den kommende tid?

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter