Forskellen på at begynde positivt eller negativt 

Det er den måde, stemningen bliver sat i begyndelsen af en samtale, der bliver bestemmende for, hvad der bliver talt om. Lægges der ud med en positiv, optimistisk og inspirerende begyndelse på en samtale, vil dialogen blive motiverende, skabe bedre relationer og fremme kreativiteten, fordi vores hjerne får aktiveret det åbne mindset. Sådan er vores sociale kodeks. Vi efterligner hinanden. Så når én begynder positivt, vil de andre følge efter med en positiv vinkel på samtalen. 

Denne effekt kaldes også priming.

 

positiv negativ

Positivt eller negativt

Her er nogle eksempler på, hvordan du kan bruge denne viden: 

  • Brug de første fem minutter af et møde på at fortælle hinanden de positive historier om det, der er sket siden sidst.
  • Når du møder dit barn (eller din kollega), så spørg hvad der er det bedste, de har oplevet, siden I sås sidst.
  • Når du skriver en mail – så begynd positivt: “Jeg håber, du har det godt, og at alt er vel.”

Forskningsmæssigt har man lavet følgende for at vise den positive effekt, priming har: 

Man bad en række fireårige om at tænke på positive minder – og andre på negative minder. De, der tænkte positivt, var 66 % bedre til at løse en opgave end de, som tænkte på negative minder.

Vi bør derfor huske på, at hvis vi begynder vores dag med at læse nyheder (hvor langt de fleste altid er negative) – vil resten af dagen være påvirket af dette. Så det vil jeg da holde op med fra nu af.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter