Giver du helst feedback – eller feed forward?

Der er en verden til forskel mellem feedback og feed forward, selvom begge metoder har til formål at gøre det bedre, gennem ændring af adfærd.

Feedback

Når du modtager feedback, får du gode idéer til, hvordan en ting du har gjort i fortiden, kunne være gjort anderledes. Det kan være idéer i relation til et resultat, til en proces eller til din adfærd. Min erfaring er, at feedback-processer ofte bliver til en opremsning af de ting, som den, der giver feedbacken, ikke synes virkede. Hvad man burde have gjort anderledes. Sjældnere indeholder de en tilbagemelding om det, der var velfungerende og overbevisende. Og ofte ender det med, at den, der får feedbacken, føler behov for at forklare og forsvare sig. Det er ikke den bedste baggrund til at få mod og lyst til at ændre sig.

feedback feed forward

Feed forward

Når du modtager, feed forward, får du gode idéer til, hvad du fremover kan gøre, så resultatet, processen eller du bliver endnu bedre. De af idéerne du synes er gode, kan du nå at indarbejde og på den måde forbedre det, du skal lave. Det giver energi, mod og lyst til at forandre.

Sådan får du brugbar feed forward:

1. Afklar, hvad det er, du gerne vil ændre.

2. Bed andre om to forslag, der kan skabe en positiv forandring på det, du gerne vil ændre.

3. Lyt til forslagene, skriv dem ned, men bedøm dem ikke.

4. Sig tak for idéerne og vælg efterfølgende at arbejde med de forslag, du mener, vil kunne hjælpe dig bedst.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter