At vise sine ikke-faglige interesser

Jeg var forleden ude hos en kunde, som vi har afholdt en workshop for. Workshoppen blev planlagt sammen med teamets nye leder. Den havde til formål at starte det nye år, med at udvikle forskningsteamet og ruste det til en lang række planlagte forandringer.

På workshoppen, hvor læringsteamet var Mia Martinez og jeg selv, brugte vi øvelser fra musikkens verden. De fleste af deltagerne syntes det var spændende – men en enkelt meldte ud fra starten: “I får mig altså ikke til at danse…” – han deltog dog senere i alle øvelserne, også de mere kropslige, og gik op i det med liv og sjæl.

Fælles interesser giver teamspirit

En glad leder

Da jeg besøgte lederen for at evaluere, var han meget glad – og fortalte mig denne historie:

” Da jeg foreslog en musik workshop var det for at vise mine nye kollegaer, at jeg var mere og andet end en faglig person.”

En lille krølle: Vores jeg-vil-ikke danse deltager havde senere i forbindelse med et seminar i Moskva, på eget initiativ, bestilt billetter til Bolsjoj balletten til sig selv og lederen ”for du er jo så glad for musik og dans”. Og lederen var rigtig glad!

Ledelsesteam

Desuden synes teamet også at workshoppen har haft en positiv effekt på hele teamets samarbejde. En af deltagerne formulerede dette sådan:

Det var godt for vores team at dele en oplevelse hvor vi alle blev nødt til at flytte lidt på vores grænser. Vi var alle ”der ude” og blev belønnet med vores kollegaers support. Det var meget positivt.”

Medarbejder i teamet

Til efteråret skal teamets kreativitet udvikles gennem en male workshop.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter