På Fiji hilser de altid på hinanden


Kontor- og kunstnerisk kultur

Da jeg arbejdede i Deloitte, havde vi en mødekultur, hvor de, der til daglig arbejdede på et andet kontor, gik rundt og gav hånden til de andre. De, der arbejdede på samme kontor, hilste ikke på hinanden. Om jeg kunne føle mig overset? Det kan du tro.

Så begyndte jeg at arbejde med kunstnere. Og blandt dem er kulturen at give hinanden kram, når vi mødes. Om det var grænseoverskridende i starten? Ja, det var det.

Hilsekultur på Fiji

Lige nu læser jeg for 20. gang nogle af de skønne små fortællinger i Rachel Naomi Remens bog, “Visdom – fra hverdagen, historier der healer.” I historien, “En måde at leve på”, fortæller hun om en tur til Fiji. På Fiji er det kutyme, at man hilser på alle, man møder på sin vej ved at skabe øjenkontakt og anerkende hinanden ved at nikke, smile eller sige “Bu-la”.

“Beboerne på Fijiøerne er i kontakt med en grundlæggende menneskelig lovmæssighed. Vi påvirker alle hinanden. Vi er alle en del af hinandens virkelighed. Det kan ikke lade sig gøre at gå forbi en anden uden at bekræfte øjeblikkets kontakt, uden at lade andre vide, at de har en effekt på dig og uden at se din effekt på dem. Kontakt er naturligt på Fiji, det er bare den måde, deres verden hænger sammen på. Her går vi forbi hinanden med slukkede lygter, vi passerer hinanden som skibe i natten.”

Intern kommunikation

Overset eller afslappet

Her i København oplever jeg, at hilsekulturen har forandret sig meget – ikke mindst efter mobiltelefonen er blevet allemandseje. I den offentlige transport er det nærmest umuligt at få øjenkontakt med en, man ikke kender. Og det samme på fortove og strøg.

Til gengæld oplever jeg, at det på grusstierne i sommerhusområderne heldigvis stadig er almindeligt, at man hilser på hinanden.

Hvad gør det ved dig, at du ikke bliver set og dermed anerkendt af andre mennesker? Jeg ved godt, hvad det gør ved mig. Jeg føler mig en lille smule mere alene.

Hvilken form for hilsen passer dig – og i hvilke sammenhænge?

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter