Hvad vælger du: at være mest glad uden grund – eller mest sur for en sikkerheds skyld?

Har du valgt om, du vil være mest glad – eller mest sur?

Hvis du ikke har valgt bevidst – så sørger din hjerne for, at du bliver mest sur. Vores hjerne er skabt til at holde os i live. Men den blev skabt i tidernes morgen, da det, vi skulle passe på, var sabeltigre, andre rovdyr og mennesker, vi ikke kendte. Og hjernen er ikke blevet omprogrammeret siden.

Nu er det ikke længere vores overlevelse, vi skal passe på, men vores livskvalitet, og de relationer vi har til alle de andre mennesker, der også har overlevet.

Vi mennesker er i stand til selv at bestemme, hvordan vi vil reagere på de ting, vi møder på vores vej.

Hvad har du valgt?

Vi kan og skal ikke altid være glade, men vi skal heller ikke altid kun være sure.

glad eller sur?

Hvis vi kører på livets landevej, så gror glæden på den ene side af vejen, og negativiteten på den anden side.

Det, vi skal træne, er at blive gode til at blive glade, når der er noget at være glad for, at blive sure, når der er en rigtig god grund til det – og ellers holde os i den side af vejen resten af tiden, som vi selv vælger.

Hvis vi vælger at køre i “glad uden grund”-siden, vælger vi os et liv, hvor vi skaber energi og godt humør omkring os. Og hvor vi ser med optimisme og nysgerrighed på det, der sker rundt om os.

Hvis vi altid vælger at køre på midterstriben, får vi et liv uden de store udsving. Uden de store glæder – og uden de store sorger.

Hvis vi vælger at køre i “sur for en sikkerheds skyld”-siden, vælger vi et liv, hvor det negative tager over. Hvor vi ser med skepsis og forbehold på det, der sker. Hvor vi prøver at få øje på det, der generer os og som vil være en ulempe for vores interesser.

Hvad har du valgt?

Hvis du har brug for nogle konkrete tips til, hvordan du kan træne at køre i “Glad uden grund”-siden, kan du læse videre her

Hvis du har brug for at begrænse din kørsel i “sur for en sikkerheds skyld”-siden, kan du få nogle konkrete tips her

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter