Hvordan kan vi genopfinde ledelse og samarbejde?

Mange virksomheder, ledere og medarbejdere har haft nogle slidsomme og turbulente år, og jeg har hørt beskrivelser af arbejdsvilkår, som: ”Når jeg møder på arbejde om morgenen, er det som at stige ind i en centrifuge med 1600 omdrejninger. Om aftenen vakler jeg så ud igen.”

Der har været meget fokus på effektivitet og resultater i de senere år. Det har ofte medført, at færre personer skal udføre det samme arbejde, på samme måde, men på samme eller kortere tid.

Nu er det tid til at se på, om den arbejdskultur, der er udviklet, holder i længden. Samtidig har en række andre ting også udviklet sig: De sociale mediers indflydelse, stigende tilgængelighed af information, den stadigt stigende forskel mellem de der ikke er vokset op med teknologien, og de der, er samt konkurrencepresset fra iværksættere og globale aktører.

Man må spørge sig selv, om en medarbejder, der oplever at sidde i en centrifuge, nu også leverer så meget arbejde, så kvalitetsfulde løsninger, så relevant hjælp til sine kollegaer og så god kundeservice, at arbejdspresset har medført reel effektivitet – eller man i virkeligheden har valgt en måde at tilrettelægge arbejdet på, der bunder i gammel tænkning om, at hvis vi ikke presser medarbejderne virkelig hårdt, så laver de ikke noget?

Samtidig viser flere internationale undersøgelser, ifølge DI, at virksomheder med engagerede medarbejdere har lavere sygefravær, færre arbejdsulykker, laver færre fejl, har mindre personale omsætning, højere produktivitet, øget salg og større kundetilfredshed. Undersøgelserne viser, at kun 20 % af virksomhedernes medarbejderne er engagerede. Tankevækkende.

Det, der fremmer engagementet, er kvaliteten af relationerne til ledelsen og kollegaer, mulighederne for at udvikle sig i jobbet samt synet på arbejdsopgaverne og virksomheden som helhed.

Hvordan tænker I i din virksomhed?  Tænker I på resultatet først – og derefter på mennesket, eller kommer mennesket først – og så resultaterne? Er det mon ikke muligt både at tænke på mennesker og resultater på samme tid?

Jeg synes, vi skal til at finde ud af, hvordan ledere og medarbejdere sammen kan udvikle engagementet – gerne ved at se på ledelse og samarbejde med nye øjne. Det vil jeg gerne hjælpe til med. Lene Bornemann.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter