Kunstnere og virksomheder har forskellige måder at arbejde på. Kunstnere starter ofte med at afsøge muligheder på en måde, der kan minde om kaos, gennem åbenhed over for egne og andres ideer.

”Kunsten er fornyende og provokerende, og det er tit svært at tænke nye tanker inden for virksomhedens rammer, fordi man hurtigt får en tendens til at tænke i de samme baner. Kunstnere tænker ofte længere frem, end vi andre gør, og hvis man kan få det ind i virksomheden som en konstruktiv provokation, ligger der en fantastik mulighed for fornyelse.” Lotte Darsøe, cand. phil., erhvervsforsker, Learning Lab Denmark.

Forberedelse

I mange kunstarter arbejder man med lange forberedelsesfaser og korte udviklingsfaser. I de lange forberedelsesfaser (ofte præget af kaos) kommer kunstnerne rundt om mange muligheder, ved at være åben for egne og andres ideer og vælger efter et længere forløb, hvordan opgaven skal løses.

Da mange muligheder er gennemtænkt i forberedelsesfasen, betyder det, at kunstnerne ikke behøver at bruge ret lang tid til udvikling af løsningen.

I mange erhvervsprojekter er man meget løsningsorienteret. Man tager hensyn til systemer og strukturer i sin løsningsmetode. Det betyder at man ofte går lige på opgavens løsning – med den effekt, at man i løbet af arbejdet kan komme i tvivl og bruge megen tid, når uforudsete nye muligheder dukker op. Det betyder at opgaveløsningen ofte kan være præget af slingre-kurs – eller mangel på nytænkning.

Erhvervslivet kan have glæde af at kunne tåle kaos – kunne tåle ikke at gå direkte til løsningen, men tage en tur omkring hvilke muligheder (i bred forstand) der er for at løse opgaverne.

Fra regler til værdier

Mennesker har forskellige former for intelligens – eller grundlæggende forskellige kompetencer. Man taler om 7 intelligenser.

I erhvervslivet er der et skred fra meget specialiserede roller til bredere roller. Fra styring ved hjælp af regler til ledelse ved hjælp af værdier. Det betyder at der stilles krav til den enkelte medarbejder om at bruge flere af sine intelligenser – ikke mindst de der har med samarbejde at gøre. Og jo bedre tillid man har til egne evner, jo bedre bliver man til at samarbejde.

Derfor kan det betale sig at træne mere end blot den arbejdsfunktionsmæssige intelligens, der ofte er logisk matematisk – men også den sociale, personlige, kropslige, rumlige, musikalske og sproglige.

I kunsten er det netop disse andre intelligenser der bliver brugt. Derfor kan disse trænes gennem kunstneriske metoder.

Måden at tænke på

Erhvervslivet er præget af økonomer og ingeniørers lineære tankegang, hvor man tror på, at man kan styre resultatet, hvis bare man kender det rigtige input. Når en virksomhed fokuserer på størrelse, mængde, standarder, ydelser og optimering, så afspejler det en lineær tankegang.

Kunst er ikke lineær. Kreative processer kan ikke styres og kontrolleres. Men man kan støtte eller hæmme deres udfoldelse. Hvis man vil støtte kreativitet, må man forstå det og kende dets betingelser. Erhvervslivet kan have glæde af at forstå at det kræver en anden måde at tænke på, for at kunne skabe forandring.