Kunst, der lærer og udvikler [8/9]

– At udvikle medarbejdernes sociale intelligens gennem kunstnerisk erfaring

Vi er i felt 8 i modellen. De kunstneriske oplevelser, der afvikles, påvirker i en vis udstrækning virksomhedens kultur, produkter og services, og de har en stor påvirkning på udviklingen af medarbejderne. 

kunst der lærer og udvikler

Kunsten repræsenterer nogle vidensdomæner, der fremmer refleksion og læring. Kunstneriske processer kan træne social intelligens i form af kreativitet, opfindsomhed, improvisation, observation, kritisk tænkning, risikotagning, bevidsthed, empati, fleksibilitet og energi. 

Kunst kan også træne konkrete ledelseskompetencer som kropssprog, brug af stemme og præsentationsteknik, men også mere abstrakt læring som selvledelse og helhedsforståelse. 

Case: Det gode møde: Fra sagsbehandler til netværksskaber

Kender du det, at du skal til at arbejde på en anden måde og med nye roller, end du hidtil har gjort? At alle de nye krav er lige ved at vælte dig omkuld? At du kun kan få øje på alle de risici, der er for, at det går galt?

Vores kunde er fagforeningen 3F, og vores kontaktperson er Marianne Gjelstrup. 3F har hidtil arbejdet på en måde, hvor medlemmerne er kommet til fagforeningen for at få hjælp med problemer og konflikter på deres arbejdspladser. Medarbejderne har herefter sagsbehandlet sagerne og er vendt tilbage til medlemmerne med anvisninger på, hvad de bør gøre.

3F ønsker fremover, at medarbejderne skal gøre noget andet. Fremover skal de føre en løbende dialog med medlemmerne ude på arbejdspladserne. De skal ud at kontakte medlemmerne for at undersøge, om der er ved at opstå problemer og konflikter, så de kan rettes op, inden de bliver til sager.

I stedet for at sidde på kontoret og sagsbehandle, skal medarbejderne nu ud at skabe nogle inspirerende og menneskelige møder. Ud at vise oprigtig interesse for medlemmerne og deres dagligdag.

Den nye rolle

Sådan et rolleskift ser vi mange arbejdsfunktioner tage i disse år. For nogle medarbejdere er denne forandring måske det, de har ønsket sig i mange år, mens det for andre er grænseoverskridende at skulle være opsøgende på denne måde. Fra at være den ekspertise medlemmerne opsøger til at være den, der skal ud at opsøge, ud at undersøge, ud at interagere med dem, der hidtil har været de opsøgende.

En af de største udfordringer i sådan et rolleskift er angsten for ikke at slå til i den nye rolle. Det kunne ARTS in BUSINESS hjælpe medarbejderne med – i trygge omgivelser og omgivet af mange kollegaer med samme udfordring.

For at træne medarbejderne til at blive mere fortrolige med forandringerne, dykkede skuespiller Laura Kamis Wrang og jeg, facilitator Lene Bornemann, ned i teatrets værktøjskasse og udviklede Det gode møde. 

Tryghed skaber udvikling

Kender du det, at du kommer på kursus, og I skal arbejde med noget, du synes er lidt svært? Og chefen er med? Når vi tilrettelægger workshops, er vi altid meget omhyggelige med at skabe tryghed allerede fra begyndelsen. Vi er opmærksomme og imødekommende, og alle deltagerne kommer til orde, gerne i mindre grupper. Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe tryghed – for man kan ikke lære noget nyt, hvis man er usikker og utryg.

De første øvelser for fagforeningsmedarbejderne var øvelser hentet i improvisationsteateret. Formålet var at ryste deres hjerner og få deres fulde opmærksomhed. At skabe nærvær og lydhørhed. Og grine sammen. 

Det gode møde

Derefter undersøgte vi sammen med deltagerne, hvad der skal til for at skabe et godt møde. Vi prøvede os frem – skabte situationer, hvor det føltes godt – og situationer, hvor det ikke føltes godt. Og ved hjælp af en lang række øvelser fandt vi sammen ud af, at et møde bliver godt, hvis man er nærværende, og hvis man har en positiv forventning om, at det bliver et godt møde. Hvis man er til rådighed og åben for dialog. Hvis man formår at skabe et møde, hvor deltagerne er ligeværdige, og alle bidrager med ideer. Og endelig kan mødet først opfattes som rigtig godt, hvis alle deltagere er tilfredse med den løsning, man har skabt sammen.

Da vi afsluttede workshoppen, reflekterede deltagerne over deres oplevelser, og de fortalte hinanden om de planer, de har for at skabe gode møder i deres fremtidige arbejdsliv. 

Case: Det, der binder os sammen

3 afdelinger i et stort medicinalfirma er blevet lagt sammen, og afdelingen har fået en ny leder, der kommer fra en helt 4. afdeling. Alle 80 medarbejdere skal mødes for første gang til en fælles dag.

 Kundens ønske for dagen var:

“Vi ønsker at styrke fællesskabet, at lære hinanden at kende og skrive historien om vores fremtid sammen. Vi ønsker en involverende og kreativ proces, der giver os en mulighed for at grine og en mulighed for at arbejde med vores værdier sammen.” 

At skabe sammen giver nyt fællesskab

Den kreative proces, der kunne matche dette ønske, omfattede fotos, historiefortælling og produktion af videoer ved hjælp af iPhones. 

Første del af forløbet bestod i, at deltagerne delte, hvad de så som det, der binder den nye afdeling sammen. Det foregik med udgangspunkt i et billede, som de hver især havde taget med hjemmefra. Det gav nogle rigtig gode samtaler på kryds og tværs. Her efter blev der sat billedtekster på billederne, og deltagerne skulle finde frem til det, der binder dem sammen. 

I anden del af forløbet skulle 9 grupper udvikle en historie sammen. Denne historie blev inspireret af de andre grupper og samlet til én interessant historie, der kunne optages på en video på 1-2 minutter. Vi så 2 af disse film på dagen.

Udbytte 

Deltagerne gav udtryk for, at det havde været en god oplevelse med udtalelser som: 

“Opgaven var neutral i forhold til vores fagligheder – alle kunne deltage.”

“Vi kunne grine sammen.”

“Vi kunne samarbejde (lidt) udenfor komfortzonen.”

“Det var teamwork på tværs.”

“Kreativitet, åbenhed og lytning. Ja, og …”

“Finde ud af: At sammen kan vi løse alle typer opgaver.”

“Fik set hinanden på “slap line”.”

 Med Peter Zeuthen som instruktør og fotograf og mig, Lene Bornemann, som facilitator, udviklede vi dagen sammen med kunden.

Har du gjort dig nogen erfaringer med at træne social intelligens gennem kunstneriske øvelser? Hvordan adskiller denne form for læring sig fra andre typer af læring af social intelligens? 

Gennemgang af modellen

Jeg vil i næste uge gennemgå den sidste af de 9 felter og beskrive cases, der kan give dig inspiration til, hvordan du kan bruge kunst til at skabe værdi på din arbejdsplads. 

Den næste kommer på mailen i næste uge. Introduktionsmailen, felt 1 – underholdning, felt 2 – image, felt 3 – investering, felt 4 – energi, felt 5 – omgivelser,  felt 6 – relationer og felt 7 – inspiration,  kan du læse her.

Hvis du ikke kan vente med at læse mere om hele modellen, kan du læse om den her

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter