Kunst til at skabe energi [4/9]

At bruge kunsten som katalysator for følelser og mental energi

Vi er i felt 4 i modellen. De kunstneriske oplevelser, der afvikles, påvirker kun i lille udstrækning virksomhedens kultur, produkter og services, men de har en vis påvirkning på udviklingen af medarbejderne.

skabe energi

Kunsten kan påvirke atmosfæren og stemningen ved at påvirke følelser og mental energi. Den kan skabe passion og engagement – med et højt niveau af involvering og koncentration. Kunsten kan skabe tilfredshed og en ny ramme at tænke indenfor, og den kan skabe psykologisk og social mulighed for forandring og handling. Denne effekt skal samles op og bruges, ellers forsvinder den, når den kunstneriske aktivitet er ovre.

Case Svanemærket

Under overskriften “Fortæl, hvad du brænder for” skabte vi en storytelling-workshop for De Nordiske Miljømærkenævn med 40 deltagere fra Norge, Sverige, Finland og Danmark. 

Formålet var at få det nordiske Svanemærke på vingerne. Lene Bornemann faciliterede processerne, og historiefortæller og skuespiller Laura Kamis Wrang introducerede deltagerne til fortællingens kraft som kreativt udtryk for et fælles ønske. Efter nogle ganske få og enkle øvelser var deltagerne klædt på til, at de selv kunne fortælle historien om Svanemærket før, nu og i fremtiden.

Det kom der nogle meget stærke og rørende historier ud af, og deltagerne var meget begejstrede for denne måde at arbejde på. 

Her er nogle af evalueringerne

“Historierne viser en god fælles forståelse og opfattelse af svanens situation og arbejdet, der gøres i organisationen. Dette er et meget godt grundlag for den videre udvikling.” 

“Storytelling er egnet til at fortælle, hvordan vi ønsker at være.”

“Vi fik en god kontakt med hinanden.”

“Lokkede legebarnet frem.” 

“Storytelling er et godt værktøj! Stimulerer kreativitet! Pingpong og tidspres skaber idéer! En effektiv måde at lære hinanden at kende på. Gav rum for refleksion. Væver forskellige fortællinger sammen fra forskellige vinkler og perspektiver.”

Arbejdsglæde konference

250 deltagere var samlet til en hel dags konference, og som start på konferencen kom Pernille Overø fra Worlddance og dansede knædans med deltagerne. Pernille havde en trommeslager med, og hun faciliterede dansen, så der skabtes et trygt rum. Alle måder at danse på er lige gode – og hun sikrede, at deltagernes opmærksomhed var fokuseret på deres knæ, ikke på hvordan de tog sig ud. Efter dansen var rummet fyldt af energi og glæde, og deltagerne var blevet rystet så godt sammen, at de var klar til at modtage de kommende foredrags budskaber med åbent sind. 

Julefrokost

Før den årlige julefrokost blev der afholdt en række kunstneriske workshops, som deltagerne kunne melde sig til. En af dem var en gospelworkshop med komponist og korleder Hans Christian Jochimsen. Han varmede deltagernes stemmer og krop op og indøvede et par sange. 

Deltagerne sang sangene for alle deres kollegaer, inden alle gik til julefrokost. 

“Der blev åbnet for sluserne, når de [kollegaerne] fik input, der ikke havde sammenhæng til deres faglighed. I dagligdagen har de paraderne oppe, fordi de performer på deres faglighed. Når man står i gruppe på 40 mennesker, der skal synge i kor, så er man mere på samme bølgelængde. Det var gratis at fjolle, de tabte ikke ansigt.” – Kirsten Phipps Walter fra Novo Nordisk

Har du haft en oplevelse med kunst, som gav dig energi? 

Gennemgang af modellen

Jeg vil i de kommende indlægr gennemgå resten af de 9 felter og beskrive cases, der kan give dig inspiration til, hvordan du kan bruge kunst til at skabe værdi på din arbejdsplads.

Introduktionsmailen, felt 1 – underholdning, felt 2 – image, felt 3 – investering  kan du læse her.

Hvis du ikke kan vente med at læse mere om modellen, kan du læse om den her – så er du helt klar til at høre om casene.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter