Kunsten at formulere udfordringer

Min interesse for at stille nysgerrige spørgsmål har ført mig en tur forbi formuleringer af udfordringer. Ofte vil formuleringen af et spørgsmål eller en undren være det, der sætter et forandringsprojekt i gang.

Når en kunde kommer til ARTS in BUSINESS for at hente hjælp, kan udfordringen være svagt formuleret: “Vi vil gerne prøve noget nyt sammen”, “Vi vil gerne arbejde endnu bedre sammen”, “Vi vil gerne sætte vores værdier i spil”.

At formulere udfordringer

Workshop for IDA

Sammen med Lise Damkjær, Learning4life, har jeg lavet en workshop for IDA – Ingeniørforeningen i Danmark, hvor vi arbejdede med at formulere udfordringer på en måde, der skaber motivation hos dem, der skal arbejde med udfordringen, og samtidig på en måde så formuleringen åbner for at tænke nye tanker om, hvordan opgaven kan løses.

Eksempel på formulering af udfordringer

Her er et eksempel, på hvordan du kan udvikle en udfordring fra at være en almindelig éndimensionel, relativ kedelig, svag udfordring – til at være en interessant, motiverende og helhedstænkende udfordring. Du kan læse opskriften i denne artikel.

  1. Hvordan kan vi arbejde bedre sammen?
  2. Hvordan kan vi skabe et bedre arbejdsliv sammen?
  3. Hvordan kan vi skabe den bedste arbejdsplads?
  4. Hvordan kan vi skabe et arbejdsliv, hvor vi alle kan trives?
  5. Hvordan kan vi skabe et arbejdsliv, hvor vi hver morgen glæder os til at komme på arbejde?
  6. Hvordan kan vi sammen udvikle en endnu mere spændende arbejdsplads, hvor alle trives?
  7. Hvordan kan vi skabe en afdeling, hvor vores kunder gerne vil hente hjælp, og hvor vi trives i et spændende og udviklende arbejdsfællesskab?
  8. Hvordan kan vi skabe den bedst mulige kundeservice, hvor alle bidrager og sammen udvikler de bedst mulige forudsætninger for dette?
  9. Hvordan kan vi skabe den bedst mulige kundeservice og det bedst mulige arbejdsfællesskab, hvor vi alle trives i et spændende og udviklende miljø?

At version 9 åbner for nogle helt andre idéer og tanker end version 1, er vist tydeligt at se.

Deltager begejstret

Vi fik denne tilbagemelding fra en af deltagerne:

“Tak for en god workshop med mange gode spørgsmål og tak for en god artikel, den er god at få forstand af, fordi den går helt ned i det basale, hvor innovationen og kvaliteten skabes. Jeg syntes, det er et af de mest inspirerende møder, jeg har deltaget i, i mange år.”

Har I på din arbejdsplads eller i dit netværk lyst til at arbejde med, hvordan I kan kreere nyskabende og motiverende spørgsmål, så send en mail til Lene Bornemann

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter