Sammen er vi bedst

I forbindelse med en udviklingsdag i det team på 14 personer, der udgør Forretningsudvikling i BRFkredit, afholdt ARTS in BUSINESS en malerworkshop med kunstmaler Joachim Rothenborg og med Lene Bornemann som proceskonsulent. Deltagerne fik mulighed for, med maleriet som medie, at udtrykke de bidrag, de ser, de giver til afdelingen – og de bidrag, de giver til deres kunder.

Merete Rønnebæk, afdelingschef for Forretningsudvikling i BRFkredit, gav efterfølgende denne vurdering af samarbejdet:

 I forbindelse med et teamarrangement i Forretningsudvikling i BRFkredit, hvor vi satte fokus på vores rolle som professionel sparringspartner, havde vi bedt ARTS in BUSINESS komme og give os inspiration.

Og det må man sige, vi fik. I 2,5 time oplevede vi, hvad maleriets verden kan gøre ved én. Farver, musik og flow i den fælles skabelsesproces gav os alle en dejlig oplevelse.

At male – og det uden ord – var i den grad nyt for os og bragte nye aspekter frem i vores interne samarbejde, som vi kan bruge i vores daglige arbejde.

Og at vi også fik tre spændende billeder ud af det, som nu pryder vores vægge, er en god sidegevinst, som hele tiden bringer tankerne tilbage til en god dag.

Har I på din arbejdsplads brug for at sætte nye billeder på udfordringerne, så skriv til os.