Unge i dialog med unge om unge

Socialministeriet har sat et prisværdigt demokratiprojekt i søen de kalder: Unge i dialog med unge om unge. Det er Udviklings- og Formidlingscenter for Børn og Unge, der er ansvarlige for projektet. 120 tilfældigt udvalgte unge mellem 12 og 18 år skal sætte ord på ungdommens udfordringer og komme med forslag til hvordan de løses. Dette sker om halvandet år på en konference med socialministeren.

ARTS in BUSINESS var inde på projektets allerførste mødedag. Vi skulle skabe tryghed og en god stemning blandt de unge ved at lade dem lave nogle musiske processer, der var sjove og udfordrende og som fremmede fællesskabet. Det lykkedes, og de unge synes, det var nemmere at snakke sammen efter, de havde haft en aktiv musikalsk oplevelse sammen. En effektiv måde at starte på, især når deltagerne slet ikke kendte hinanden på forhånd.