Sådan håndterer du fejl og klager

Jeg har været ansat et sted, hvor jeg som leder af en afdeling fik lov af chefen til at lave de aktiviteter, jeg fandt nødvendige – bare der ikke kom interne klager til ham.

Klager kunne komme, hvis vi i afdelingen lavede en fejl (ikke fik inviteret de rigtige kunder til en event, ikke fik sendt et tilbud til tiden, ikke overholdt designforskriften o.l.). Disse fejl var kendte og objektive. Men der kunne også komme klager, hvis én afdeling syntes, vi arbejdede for meget for en anden afdeling og ikke for den. Hvis én ekspert blev brugt mere i pressen end en anden. Hvis vi udviklede mere for én type kunde end for andre. Disse fejl var ukendte og subjektive – og et led i det politiske spil i organisationen.

Jeg udviklede tre forskellige måder at handle på:

  1. Passiv-defensiv: Ikke at handle, før der var nogen, der krævede, at vi gjorde noget (så gjorde vi det jo på ordre og dermed på andres ansvar)
  2. Passiv-offensiv: At få tilladelse af en lang række interne interessenter til at gøre det, vi ville, før vi gjorde det (det kunne ikke helt garantere, at vi ikke fik problemer, men så havde vi nogle allierede)
  3. Aktiv-offensiv: At gøre det, der skulle til – ud fra min egen faglige vurdering. Det betød ikke, at vi ikke kunne få klager. Tværtimod, men derimod at jeg selv kunne stå ved de aktiviteter, der blev lavet.

Det blev 3 lange handlingslammede måneder, inden jeg kom væk derfra.

Jeg har senere måtte arbejde målrettet for at genvinde mit mod til at begå fejl. For det er, efter min mening, en af de vigtigste egenskaber for en leder eller medarbejder, der arbejder med situationsbestemt opgaveløsning/ vidensarbejde: At man tør begå fejl. Meget nyudvikling er sket på baggrund af fejl – fejl, der er blevet brugt som inspiration til andre, bedre løsninger.  For øvrigt har improvisationstræning fungeret rigtig godt for mig i processen med at komme tilbage til modet til at fejle.

Jeg kom til at tænke på dette, da jeg læste om ”6 spørgsmål du kan stille dig selv for at overvinde frygten for fejl”. Disse 6 spørgsmål kan også bruges til at styrke modet til at begå fejl:

  1. Hvad vil du forsøge at gøre, hvis du ved, at du ikke kan begå fejl?
  2. Hvis du begår fejl – hvordan vil du kunne komme videre?
  3. Hvad hvis du slet ikke gør noget?
  4. Hvad hvis du lykkes?
  5. Hvad bør du gøre uafhængigt af, om du fejler eller lykkes?
  6. I forbindelse med fejl – hvad gik godt, og hvad har du lært?

Hvordan håndterer du at arbejde i eller for en kultur med en 0-fejlstolerance?

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter