Styrken ved dumme spørgsmål

Rigtig mange arbejder sammen med kollegaer, der har stort set samme faglige baggrund som dem selv. Det ser vi i sundhedsvæsnet, i forskningsinstitutioner, i advokat- og revisionsfirmaer, på teatre og mange andre steder.

Styrken ved at arbejde sammen med nogle med samme faglighed som dig selv er, at I nemt og hurtigt kan kommunikere, og at I har den samme referenceramme og det samme sprogbrug.

Ulempen er, at der sjældent stilles dumme spørgsmål. Referencerammen bliver ikke udfordret, måden at gøre ting på bliver ikke udfordret og den ubevidste viden bliver aldrig italesat.

Den nemmeste og billigste måde at få brudt den faglige ensartethed på er at invitere én med en helt anden faglighed på besøg. En, der kan stille dumme spørgsmål ud fra sin egen faglighed og dermed præsentere nogle andre perspektiver og andre måder at tænke på.

Det gjorde Den Amerikanske Cancerforening, da de inviterede en fysiker til at holde indlæg på deres årlige konference. Læs historien

En anden og måske endnu bedre metode er at sørge for, at det er mennesker med forskellige fagligheder, der arbejder sammen i det daglige på arbejdspladsen.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter