På det seneste har jeg været til to arrangementer, hvor kunstnere inden for dans, teater og billedkunst delte deres erfaringer med at inddrage ikke-kunstnere i skabelse og/eller opførelse af en forestilling eller et værk. Nogle kalder det brugerinddragelse, andre kalder det deltagerinddragelse andre igen participatory.
Det, der inspirerede mig mest, var at høre om kunstprojekter fra hele Europa, hvor deltagerne blev inddraget. Ved at høre om disse projekter fik jeg ny inspiration til, hvordan vi i ARTS in BUSINESS kan inddrage vores deltagere i kunstneriske processer endnu mere for at få den oplevelse og inspiration, der giver mulighed for at skabe noget nyt.
Fik du i løbet af sommeren nogen ideer til, hvordan du kan forbedre et-eller-andet på dit arbejde? Er der én af ideerne, der involverer en eller flere af dine kollegaer? Og har du tænkt over, hvordan du bedst får dem med på ideen?
Selvom ordsproget siger, at forandring fryder, oplever mange, at forandringer i arbejdslivet sjældent bliver opfattet som frydefulde. Snarere tværtimod. I en undersøgelse foretaget af Center for Ledelse i 2016 svarede 74 % af de adspurgte ledere, at det er vanskeligt – eller meget vanskeligt at ændre medarbejdernes uhensigtsmæssige adfærd. Nu er det ikke alle forandringer, der gennemføres for at ændre uhensigtsmæssig adfærd, men hvis det kan opfattes så svært at ændre noget, der er uhensigtsmæssigt, hvor svært er det så ikke at ændre andre ting?
Det er fordi, man lærer bedst, hvis man er nærværende, aktiv og engageret. Læring sker som en personlig tilegnelses- og bearbejdningsproces.
Der er to billeder af læring: Den, der skal lære noget, er som et tomt krus, der skal have hældt læring på. Sådan har undervisning foregået i mange år. Men man kan altså ikke overføre viden på den måde. Det andet billede er, at den der skal lære noget, er som en tør svamp, der suger viden til sig. I en aktiv proces. Og sveden fra arbejdet med egen læringsproces får viden til at sidde fast.