Vaner er mangel på opmærksomhed

Jeg er meget optaget af hvordan vi tillægger os vaner og hvordan vores vaner påvirker vores opmærksomhed. Og hvor meget bevidsthed skal der til, for at vi via opmærksomhed kan vælge at gøre noget andet end vi plejer at gøre – og hvad skal til for at grundlægge nye vaner.

Psykologernes bud på vaner

Jeg har først søgt psykologernes bud på hvad vaner er. Det har ført mig til Jeremy Deans bog Making Habits, Breaking Habits. Jeremy Dean skriver dagligt på  bloggen PsyBlog, hvor han formidler resultaterne af den nyeste psykologiske forskning.  Også hans bog er forskningsbaseret.

Der er forskellige bud på hvor lang tid det tager,at indarbejde en ny vane – og sagen er, at det afhænger af hvor stort et ønske forandringen er, og megen indsats der kræves for at gøre noget andet end det man plejer. I de forsøg der er gennemført, viser der sig store forskelle mellem de enkelte forsøgspersoner og mellem det de forsøger at indarbejde. Sætter man f.eks. sig for at drikke et glas vand hver morgen, kan det  for nogle indarbejdes som en vane på ca. 20 dage. Mens f.eks. 50 daglige mavebøjninger tager nogle ca. 84 dage at få indarbejdet som en vane.

Fra: Jeremy Deans bog Making Habits, Breaking Habits

Undersøgelser har vist, at op mod 50% af vores tid, går med at udføre vane-mæssige ting.

Men hvad er kendetegnet ved en vane?

At vi gør noget, som vi knapt er bevidst om at vi gør. Nogle gange betyder det at der så bliver mulighed for at have opmærksomhed på noget andet så længe. F.eks. kan vi køre bil og synge samtidig. Andre gange går automatpiloten bare i gang uden der sker så meget andet.

Et andet kendetegn ved en vane er, at vaner udføres uden følelsesmæssig involvering. Når vi gør en ting igen og igen, kan den dårligt hidse os op – eller glæde os så meget som første gang vi gjorde den. Den giver en følelse af at være mere i kontrol, mindre stresset, et forhold, som kan fremme vores brug af vaner.

Et tredje kendetegn er, at en vane ofte hænger sammen med en situation. Nu sidder jeg i toget – så checker jeg min mail. Nu er jeg kommet hjem, så tænder jeg kedlen.

Kodning af vane-markører

Nogle af de mest vanebrydende ting vi kan fortage os, er at flytte eller få et nyt job. Så er der rigtig meget af vores adfærd der ikke kan foregå via rutinens automatik. Sjovt nok er det især i disse perioder nemmere også at indarbejde andre nye vaner f.eks. mht. mad og bevægelse. Det skyldes at der er ændret ved den kodning af vane-markører der er ved situationer og steder. Men også de mennesker vi omgås, kan inspirere os til at ændre vores vaner. Det gør os opmærksom på vores vaner.

Vores vaner kan bygges op ud fra vores intentioner – men ikke nødvendigvis. Og nogle gange bliver de etableret på trods af vi egentlig gerne vil noget andet. Dog har intentionerne større magt over vanerne jo sjældnere vanesituationen sker.

Men stærke vaner fastholdes, selv om man ændre sin intention. Er man vant til at spise chokolade til kaffen kl. 16, så er der stor sandsynlighed for at man fortsætter med at gøre det, selvom man beslutter at skære ned på det daglige kalorieindtag.

Hvad er det der er på spil?

De fleste af vores vaner er dog (heldigvis) i overensstemmelse med vores intentioner (eller de intentioner de der ønskede vanen indarbejdet havde) – f.eks. at børste tænder efter hvert måltid, og vaske hænder efter toiletbesøg.

Rigtig mange vaner, er gode vaner for vores overlevelse og sikkerhed. Vi spænder sikkerhedsbæltet, bruger varmehandsker når vi tager ting ud af ovnen og ser os for inden vi krydser en vej.

Men når vi har vaner vi ønsker at ændre, kan det altså være meget svært.

Det mål vi kan opnå ved at ændre en vane, skal være meget attraktiv. Og sandsynligheden for at det lykkes skal være høj. Ellers tyder alle undersøgelser på, at det ikke lykkes.

Opmærksomhed

En vane er kendetegnet ved at man gør noget uden opmærksomhed. Opmærksomhed er evnen til at opsøge relevante sanseindtryk og til at fastholde sin koncentration om disse i fornødent omfang. Det der kan hjælpe med at bryde vaner, er at skærpe sin opmærksomhed.

Opmærksomheden er afhængig af dit nærvær – at du er nærværende og fokuseret på det der sker lige nu og her.

Hvilke metoder bruger du til at skærpe din opmærksomhed? Hvilke af dine vaner finder du hensigtsmæssige – hvilke kæmper du med? – skriv en kommentar.

I ARTS in BUSINESS brænder vi for at fremme det nytænkende samarbejde på arbejdspladser. Vi tilbyder forløb og workshops, der inspirerer, motiverer og udvikler lederteams, afdelinger og projektgrupper.

Vores læringsteams består af en professionel kunstner og en erhvervserfaren proceskonsulent. Kunstneren bidrager med perspektiver, øvelser og historier hentet fra kunstens verden, og proceskonsulenten bidrager med processer hentet i den systemiske metode. I et levende og kvalificeret ”øvelokale” skabes der gennem involverende øvelser oplevelser, dialog og refleksion, der igen skaber nye måder at samarbejde på.

Hvis du vil vide mere: Kontakt Lene Bornemann tlf. + 45 22 40 21 80

Hvis du synes godt om dette indlæg, skulle du tilmelde dig vores nyhedsbrev der kommer ca. 6 gange om året med historier om kreativitet, ledelse, organisationsudvikling og hvad vi ellers er nysgerrige på.

LB@ARTSinBUSINESS.DK – WWW.ARTSinBUSINESS.DK – følg os på: LinkedInTwitter